Klubben faldt dog i niveau herefter, og det var først med indførelsen af professionel fodbold i Danmark i 1978, at der for alvor kom gang i AGF igen. Kom så, De Hvii´e! Klubben var tæt på mesterskabet i både 1982 og 1984, men det blev tabt til ærkerivalerne fra OB og Vejle. Dog kom det endelig i hus i 1986, og siden fulgte pokaltitlerne i 1987, 1988 og 1992 på hjemmebane, da Idrætsparken blev lavet til Parken. AGF var nu en magtfaktor i dansk fodbold, og de var så tæt, så tæt på mesterskabet i 1996 i en heftig duel mod Brøndby. Afgørelsen kom nok i Aarhus, da AGF førte 3-1 mod de blå-gule og var godt på vej. Men så fik gæsterne reduceret og i sidste minut gik målmand Mogens Krogh med frem og hovedstødte udligningen ind. Det mål kom AGF sig aldrig over, men de vandt dog pokalen med 2-0 over Brøndby, hvilket var pokaltitel nummer ni, som er rekord herhjemme.
<